Negroni Opskrift

Her får du vores opskrift på Negroni. Det er en klassisk cocktail, som alle bartendere anbefaler. Den er en kende bitter og lidt stærk, men hvis den er balanceret korrekt, så smager den forrygende. Er du vild med gin? Så anbefaler vi, at du prøver denne Negroni.

Ingredienser


  • 2,5 cl. gin (vi anbefaler Bulldog, Gin Mare, Geranium)
  • 2,5 cl sød vermouth (vi anbefaler Antica Formula)
  • 2,5 cl Campari
  • 1 dash Angostura Bitter
  • 1 dash Orange Bitter
  • Målebæger 
  • Isterninger 
  • En barske
  • En appelsin

Negroni er ikke så kendt endnu i Danmark, hvilket faktisk er en skam. Den fås over hele verden og er relativ simpel at lave.

Brug denne opskrift, så garanterer vi, at du glemmer alt om både Gin og Tonic og Old Fashion for en stund.

Kender du én, der måske skal prøve en Negroni?

Så del denne opskrift med dem, så de kan prøve den bedste udgave!

Sådan laver du en Negroni


  1. Sørg for at have alle ingredienserne, så du er helt klar til at mixe din Negroni.
  2. Hæld gin, sød vermouth og Campari op i dit glas.
  3. Fyld dit glas med isterninger.
  4. Skræl et par appelsinskaller. Pres dem ned i dit glas, og kom dem ned i. De er med til at give cocktailen både smag og aroma.
  5. Tilsæt 1 dash Angostura Bitter og 1 dash Orange Bitter. Begge er smagsforstærkere og med til at krydre cocktailen. De er ikke alfa omega, men prikken over i'et, som får cocktailen til at smage fortryllende.
  6. Rør din cocktail. Brug en ske. Målet er at afkøle cocktailen. Rør dog ikke for meget rundt, da den så bliver vandet. Smag på den undervejs (se video, hvis du er i tvivl).
  7. Når du er tilfreds med smagen, så fyld glasset op med is, så den holder sig frisk så længe så muligt.
  8. Pynt med en appelsinskal.
  9. Servér, og skål med dine gæster!
Er det ikke snart tid til et cocktailparty?

Få et gratis og uforpligtende tilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig og besvare alle dine spørgsmål.

Bartenderens gode råd


I denne cocktail må du gerne bruge en god gin. Vi anbefaler en god gin til prisen såsom Geranium, Bulldog og Tanqueray.

Prøv gerne at twiste din cocktail med andre spiritusser end gin. Vi kan anbefale at prøve med en god tequila eller en røget mezcal.

Et andet fedt alternativ er en Hvid Negroni (White Negroni). Her skal du bruge Lillet som substitut for Campari. Lillet er en aperitif baseret på vin. Man kalder det en aromatiseret vin, da der er tilsat krydderier, frugt med mere. Derudover kan man skifte Vermouth ud med den franske likør Suze, som er lavet af ensianrod, som gror i Frankrig.

Følg os for at få flere fantastiske cocktailopskrifter, og hjælp hos med at skabe en fuld og fredfyldt verden! Skål!

Kender du én, som planlægger et event? Kontakt os, så kontakter vi personen, og i modtager begge et gavekort på 435 kr. contact@getbartender.com

Food government

GetBartender.com APS

CVR: 37395366

København adresse: Amager Landevej 147, Port 3, 2770 Kastrup

Copyrights © 2025 Get Bartender.com ApS All Rights Reserved. | Privacy Policy