Vejledning til barudstyr
Ønsker du at mixe lækre cocktails derhjemme? Så tag et kig på billederne nedenfor. Vi anbefaler altid at have udstyret i orden før du går igang. Ønsker du alternativer til barudstyr? Læs under hvert billede, hvor vi giver dig andre muligheder.
Hvordan laver man cocktails som disse?
- Det kræver det rette bar udstyr eller gode alternativer til det. Dette giver vi dig indblik i nedenfor. Her får du vores komplette bar udstyr guide.
- Det næste vigtigt punkt er, at du skal have gode cocktail opskrifter. Tjek vores cocktail blog med opskrifter.
- Så skal du finde tålmodigheden frem. Det kan gode være, at den perfekte Whisky Sour ikke er der i første hug, men det må ikke slå dig ud.
- Lidt i tråd med punkt nummer tre. Øvelse gør mester. Lav en cocktail hver fredag, og vi garanterer, at du inden for et halvt år er en formidabel bartender.
- Eksperimentér løs. Mange klassiske cocktails er faktisk opstået ved fejl. Et eksempel er Pisco Sour. Her havde man ikke mere Whisky, også prøvede man med Pisco i stedet. Det fungerede.
Her kan du både finde bar udstyr, cocktail pakker, spiritus og friske juicer. Køb i dag og få leveret i morgen.
Introduktion til Bar Udstyr
Boston Shaker
En boston shaker er helt essentielt at have til at mixe massevis af de klassiske cocktails.
Du bruger shakeren til at blande ingredienser med og dermed frembringe den rigtige konsistens og smag.
Der findes flere forskellige typer af cocktail shakers. Den klassiske er en boston shaker. Der findes dog også cobbler shaker og french shaker.
Hvad kan du ellers bruge? En fitness shaker kan godt bruges som alternativ, såfremt du ikke har nogen penge og skal lave cocktails lige nu og her.
Jigger
En jigger eller et målebæger bruges til at afmåle spiritus/juice/sirup/mixers.
Det er super vigtigt at afmåle sine ingredienser korrekt. Du kan hurtigt komme til at ødelægge en god drink, hvis du bruger øjemål.
På nogle af verdens bedste cocktailbarer bruger de også en jigger. Hvis eliten kan, så kan du også.
Hvad kan du ellers bruge? Et decilitermål eller et shotglas. Det vigtigste er, at du kender målene på glasset.
Muddler
En muddler bruges til at mose og presse frugter, bær og grøntsager for derved at få saft, nuancer og smag frem.
En muddler er nok bedst kendt fra mojitoen. Her bruges den til at presse lime og opløse saften med rørsukkeret. Den kan dog også bruges til et hav af andre frugter. Alt fra jordbær og ribs til agurk og gulerod.
Hvad kan du ellers bruge? Du kan også bruge en ske eller et lignende redskab. Det vigtigste er, at du får den ønskede saft og smag frem.
Citrus Squeezer
En citruspresser er et redskab, som bruges til at presse juicen ud af en given frugt.
I mange klassiske cocktails bruges limesaft og citronsaft (det sure og bitre, som er med til at afbalancere en god cocktail). Her er citruspresseren en kæmpe hjælp!
Hvad kan du ellers bruge? En anden form for citruspresser end den på billedet. Alternativt kan du presse saften ud med hånden.
Strainer
En strainer er måske ikke alfa omega for at mixe cocktails. Du kan godt leve uden, men den er uundværlig i cocktails, hvor du ikke ønsker isklumper, flager eller frugt nede i din drink.
Du bruger straineren til at sørge for, at du ikke får is, frugt eller andet i din drink. Du bruger den efter, du har shaket din cocktail.
Hvad kan du ellers bruge? Du kan nøjes med at bruge boston shakeren. Du bruger glasset som stopklods for isen. Alternativt kan du købe en cocktail shaker med indbygget strainer.
Double Strainer
En double strainer eller fine strainer er en lille si, der bruges til at si med.
Du bruger denne lille si for at undgå isflager eller frugtkød i din cocktail.
Man bruger altså både straineren og double straineren til enkelte cocktails. Typisk til cocktails serveret i et martiniglas.
Hvad kan du ellers bruge? Du kan bruge en større si. Så længe den kan sortere de uønskede ingredienser fra, så kan den bruges.

BESTIL HER: Vores pakke med barudstyr
1 x Cocktail Shaker (Den består af to dele. Et shaker tin og et boston glas)
1 x Strainer (si)
1 x Double Strainer (en finere si)
1 x Jigger (målebæger)
1 x Mexican Elbow (Frugtpresser)
1 x Bar Ske
Mulighed for at få 10 kg is for +125 kr. eller 25 kg for +195 kr. hvis du bestiller 3 dage før. Priser er ekskl. isbeholder.
HVAD skal du ellers BRUGE?
Dette er mere 'nice to have' end 'need to have'.