Ingredienser
- 2 cl Vodka
- 2 cl Banan Likør
- 5 cl Appelsin Juice
- 2 cl Limesaft
- 2 cl Sukker Sirup
- Appelsinskiver
- Stort vinglas
- Målebæger
- Cocktail Shaker
- Isterninger
- Godt humør!
- Gæster at drikke den sammen med



Gammel Have er en klassisk cocktail fra Danmark. Den så først dagens lys på Falster, og har langsomt bredt sig udover det ganske danske land. Den er dog røget i glemmebogen de fleste steder, og det er nok mest på Lolland og Falster, at man stadig hælder den indenbords.
Det vil vi lave om! Derfor har vi balanceret den bedre, så den nu ikke er så sød og kunstig i smagen.
Her er vores cocktailopskrift og guide, så du uden det store besvær kan lave den i dit køkken til din næste cocktailfest!
Elsker du Gammel Have? Eller kender du en fan?
Så del da lige cocktail opskriften!
Sådan mixer du en Gammel Have
- Sørg for at du har købt alt på vores liste, eller hvert fald har et godt alternativ til det du mangler.
- Find din Cocktail Shaker.
- Hæld Vodka, Banan Likør og Sukker Sirup op i den.
- Friskpres appelsinjuice og hæld i shakeren, hvis du vil lave den som os. Alternativt appelsinjuice fra købmanden.
- Friskpres limesaft og hæld i shakeren.
- Fyld shakeren op med isterninger.
- Luk cocktail shakeren ordentligt, så du kan ryste den uden, at den drypper.
- Nu ryster du den, som en anden Tom Cruise. Smil og giv los.
- Åben shakeren og hæld indholdet op i dit glas. Fyld op med isterninger.
- Pynt cocktailen. Paraply, appelsinskiver eller tørrede bananer. Du kan også gøre som vi gør i videoen. Is stykker og tørrede blomster.
- Nu skal du bare skåle med dine gæster. Hvis du ikke har nogen gæster på besøg, så drik den selv. Skål!
Vidste du, at vi tilbyder cocktailteambuilding? Vi underholder dig og dine venner/kollegaer og lærer jer alt om vores lækre cocktails
Få et gratis og uforpligtende tilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig og besvare alle dine spørgsmål.
Bartenderens gode råd
Du kan godt twiste Gammel Have, og her kommer et par forslag.
Prøv at udskifte appelsinjuice med mangojuice, passionsfrugtjuice eller en anden juice.
Du kan også udskifte vodka med rom, eller udskifte bananlikør med en anden sirup/likør.
Når du twister den, så navngiv den efter dit twist. Eller efter dig selv. Et sejt navn er hvert fald på sin plads.
Skål fra os!
Følg os for at få flere fantastiske cocktailopskrifter, og hjælp hos med at skabe en fuld og fredfyldt verden! Skål!